Klaver/keyboard

 

 

I klaverundervisningen på Musikskolen Holbæk bliver du undervist i nogle grundlæggende musikalske teknikker:
Du vil komme til at spille efter noder og gehør, du kommer til at spille melodier og akkorder, og du vil lære at improvisere på klaveret.
Vi kommer også til at arbejde med emner som klang, dynamik, teknik, rytmik og groove.
Ofte vil du komme til at spille sammen med underviseren - nærmest som i et lille band, og desuden får du mulighed for at deltage i musikskolens mange sammenspilstilbud.
Undervisningen forudsætter, at du har et instrument, så du har mulighed for at øve dig dagligt. Du må også regne med et mindre beløb til en grundbog.
Vi anbefaler, at du øver dig minimum 10-15 minutter dagligt - det er langt bedre at øve en lille smule hver dag, frem for at øve dig 50 minutter aftenen inden du skal til undervisning.

 



Feedback

Sidst opdateret

19.10.2017

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager