Forældre/barn rytmik

For de 1-6 årige

Kære forældre – kære børn!

Holbæk Kulturskole er en skole for alle –også for de allermindste.
Som du sikkert allerede har bemærket, går musik lige i blodet på dit lille barn, der rokker og danser, når I hører musik sammen.
Du synger måske en godnatsang for barnet og ved, at det er en dejlig hyggestund for jer begge to. Men måske har I lyst til meget mere af alt det
dejlige musikken kan!
Det er her Kulturskolen kommer ind i billedet. En gang om ugen kan I mødes med andre børn og deres forældre og nyde et herligt samvær spundet ind i musik.
Kulturskolen kan tilbyde masser af instrumenter, man gerne må røre ved/spille på, mange forskellige legeredskaber, der udfordrer barnets
motorik og legelyst. Undervisningen byder på nye og gamle børnesange, spil på instrumenter, udfordrende sjove, "farlige" lege og små stille øer,
hvor vi slapper af og hviler os.
Din rolle som forælder er af afgørende betydning for undervisningen. Du er dit barns rollemodel og tør du kaste dig ud i udfordringerne, følger dit barn efterhånden med. Det betyder ikke at du behøver at være særlig musikalsk – det er underordnet i denne sammenhæng. Men det betyder at din nysgerrighed og legelyst inspirerer dit barn, så I får nogle dejlige musikoplevelser sammen.
At nyere forskning tyder på at musik gør vores børn mere velfungerende socialt, motorisk og sprogligt, er en dejlig sideeffekt vi bare kan glæde os over at få med.
Velkommen!

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

HVOR: Såfremt der er tilstrækkelig mange tilmeldinger kan der oprettes hold i alle de musiske centre i hhv. Tølløse, Jernløse og Jyderup samt i øvesalen på Holbæk Kulturskole, Gl. Ringstedvej 32 E, 4300 Holbæk.

Hold:

Hold:

  1. hold 1-3 år Mandag kl. 15.30 - 16.20
  2. hold 3-6 år Mandag kl. 16.30 - 17.20

Forårs perioden  på 14 x starter  Mandag d. 15.01.2018

 

Holdene varetages af Kathrine Serner.

Pris for 14x undervisning er kr. 700 fordelt på 2 ratebetalinger.

HVOR MANGE: 10 børn + forældre = 1 hold

HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE?
kontakt Kulturskolen på tlf. 7236 7270 eller
e-mail: kulturskolen@holb.dk



Feedback

Sidst opdateret

08.01.2018

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager